Beregningstester med Liv og pensionsviden søges…..

For at sikre den høje kvalitet i vores løsninger søger vi de dygtigste software testere med liv og pensions viden.

Om Edlund

Edlund A/S leverer totale løsninger til administration af porteføljer inden for liv & pension og forsikring. Vi er i dag markedsledende på levering af løsninger til administration af Liv og Pension i Danmark.

Edlund har mere end 240 dygtige medarbejdere, hvoraf hovedparten arbejder med egentlig softwareudvikling. Stort set alle har en længerevarende teoretisk uddannelse, typisk som cand. scient. eller ph.d. inden for datalogi, aktuarvidenskab, matematik, statistik, ingeniør eller tilsvarende fag. Derudover har vi et stærkt team af forretningsanalytikere med langvarig erfaring fra øvrige selskaber i branchen. Vi er stolte af at have en kultur præget af en meget høj faglighed, med vægt på et godt samarbejde på tværs af organisationen. 

Om jobbet

Som beregningstester i Edlund kommer du til at arbejde tæt sammen med forretningsarkitekter og udviklere i et af vores agile udviklingsprojekter. Du vil blive ansvarlig for test af vores matematiske beregninger, i sammenhæng med funktionalitet til understøttelse af liv og pensions-branchens forretningsprocesser.

Du skal designe og specificere test cases baseret på krav og løsningsbeskrivelser.

Du testafvikler og dokumenterer afvigelser i form af ’bug’-rapporter, og støtter kunden i den afsluttende User accepttest.

Om dig

Vores drømmekandidat er kendetegnet ved at kunne arbejde selvstændigt, men er samtidigt også en holdspiller.

Du arbejder analytisk og struktureret, og er opsøgende i din tilgang til tingene.

Det er også vigtigt for os, at du er fleksibel og ikke mindst ansvarsfuld, da vores kunder forventer at vi tager ansvar for vores leverancer, både mht. kvalitet og overholdelse af deadlines.

Det er en fordel, men ikke et must, hvis du har:

  • kendskab til HP ALM

  • kender til agile udviklingsmetoder

  • har en matematisk baggrund (beregner, aktuar, kontotekniker el.lign.

Du bliver værdsat

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt vores Senior Testmanager Katrine Vinther Staal på +45 36 15 09 19.

Ansøgning på dansk sendes til ansogning@edlund.dk.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt dog senest d. 30. september 2017. Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale