EMPOWERMENT

Gør medarbejderne mere effektive

Medarbejdere ønsker grundlæggende at være produktive og bruge deres tid fornuftigt. Der er ikke noget så demotiverende som tunge, ulogiske IT-systemer. Omvendt kan gode, intuitive systemer gøre medarbejdere i stand til at løse deres opgaver hurtigere og bedre.

Få op til 25% mere fra hånden

Det er Edlunds erfaring, at sagsbehandlere kan afslutte op til 25% flere opgaver, uden at skulle involvere kolleger eller IT-afdelingen, efter implementering af en ny IT-platform. Det forkorter ventetiden i sagsbehandlingen og minimerer risikoen for fejl. Herudover vil medarbejderne typisk opleve et markant løft i personlig produktivitet og jobkvalitet, da mange trivielle rutiner forsvinder.

Edlunds løsninger er udviklet i tæt dialog med brugere på alle niveauer i forsikring, liv og pension. Fra sagsbehandlere til systemudviklere. Sammen arbejder vi målrettet på at strømline processer og forenkle arbejdsgange, så hver bruger kan løse sine opgaver hurtigt og selvstændigt.

Øget motivation og arbejdsglæde

Friheden til at arbejde med et intelligent workflow giver øget motivation og arbejdsglæde. Samtidig bliver medarbejdernes evner brugt på mere værdiskabende aktiviteter som udvikling, optimering og kundekontakt frem for trivielle registreringsopgaver. Mange af vores kunder har gennemført LEAN-projekter med Edlund som en naturlig medspiller. Erfaringerne fra disse processer er rygraden i de standardløsninger, som i dag gør IT-brugerne hos Edlunds kunder til nogle af verdens mest produktive og motiverede.