Product Manager med ansvar for udviklingen af Edlunds produkter og services søges

Vil du stå i spidsen for udviklingen af Edlunds produkter, i tæt samarbejde med vores kunder, R&D og Salg? Vil du samtidigt være med til at lede en afdeling med forretningsspecialister, i en dynamisk organisation i rivende udvikling, så er du måske vores nye Product Manager.

Om Edlund

Edlund A/S leverer totale løsninger til administration af porteføljer inden for liv & pension og forsikring. Vi er i dag markedsledende på levering af løsninger til administration af Liv og Pension i Danmark.

Edlund har mere end 200 dygtige medarbejdere, hvoraf hovedparten arbejder med egentlig softwareudvikling. Stort set alle har en længerevarende teoretisk uddannelse, typisk som cand. scient. eller ph.d. inden for datalogi, aktuarvidenskab, matematik, statistik, ingeniør eller tilsvarende fag. Derudover har vi et stærkt team af forretningsanalytikere med langvarig erfaring fra øvrige selskaber i branchen. Vi er stolte af at have en kultur præget af en meget høj faglighed, med vægt på et godt samarbejde på tværs af organisationen. 

Om jobbet

Product Manageren har ansvaret for udviklingen af Edlunds produkter og services således, at disse matcher det behov som pensionsbranchen efterspørger eller forventes at efterspørge. Dette arbejder sker i tæt dialog med kunderne, Product Owneren for de forskellige produkter og Edlunds udviklingsafdeling (R&D)

Du får ansvaret for, at lede en afdeling med forretningsspecialister som indgår i dialogen med kunderne og udviklingsafdelingen.

Du definerer funktionelt, hvad Edlunds standardprodukter indeholder med en ”udefra og ind” tilgang.

Herudover har Product Manageren bl.a. ansvaret før følgende:

  • At facilitere dialogen med kunder, i samarbejde med kundedirektørerne
  • At videreudvikle Edlunds standard proceslandskab
  • At definere Best Practice inden for pensionsindustrien
  • At definere og vedligeholde Servicearkitektur
  • At formulere og kommunikere Edlunds Value Proposition til markedet
  • At vedligeholde og udbygge vores Product roadmap
  • At deltage i et tæt samarbejde med Salg og Marketing omkring positionering af Edlunds produkter og services i markedet

Om dig

Du kan være uddannet aktuar eller have anden merkantil uddannelse. Dette gerne kombineret med en længerevarende uddannelse fra Forsikringsakademiet mindst niveau 5.

Vi forventer at du har minimum 5 års erfaring fra arbejde i pensionsselskab og dyb indsigt i, hvordan pensionsbranchen fungerer, kombineret med en dyb indsigt i lovgivningen, som påvirker pensionsbranchen.

Du har gennemført relevante lederuddannelser, har mindst 5 års ledererfaring, og erfaring som Product Manager eller Product Owner.

Vi vægter også, at du har arbejdet med implementering af produkter og forretningsprocesser.

Endvidere kan du sætte dig for bordenden og styre en proces, såvel internt som eksternt. Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk og forstår at udnytte dette til at bygge stærke relationer med diverse interessenter i en leverance - uanset position og rolle.

Vi forventer at du kan tænke ”udefra og ind”, er resultatorienteret, handlekraftig, tager ansvar og har et godt netværk i branchen.

Du bliver værdsat

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø med særlig vægt på høj faglighed og sparring fra dybt engagerede og dygtige kolleger. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. For at skabe gode resultater skal vi også have det godt samme socialt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en uformel og ubureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Selvom tingene til tider går lidt stærkt, har vi det stadig sjovt. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension.

Vil du vide mere?

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Teknisk Direktør Hans-Henrik Mejløe på +45 36 15 06 37.

Ansøgning på dansk sendes til ansogning@edlund.dk.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt dog senest d. 31. januar 2017. Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale